Keoma

  • Keoma Keoma Share
    Keoma - Il Vendicatore
    Franco Nero, Woody Strode, William Berger m.fl.
    Enzo G. Castellari
    Italien 1975
    5709498010182
    Februar 2007 (kat.nr. AWE0018)
    Halvblodsindianeren Keoma (Franco Nero) vender hjem efter at have kæmpet for Nordstaterne under den Amerikanske Borgerkrig. Alt er imidlertid forandret - egnen er i mellemtiden blevet overtaget af hensynsløse sydstatsfolk ledet af Caldwell (Donal O’Brien).

    Da Keoma redder en gravid kvinde fra at ende i en umenneskelig fangelejr for pestramte, kommer han på kant med Caldwell og hans allierede – deriblandt Keomas tre halv-brødre. Brødrene har siden barns ben hadet Keoma for at være indianer. Hadet blev ikke mindre af, at de var jaloux på den kærlighed, deres far Shannon (William Berger) åbenlyst viste Keoma.

    Med hjælp fra sin barndomshelt, den nu alkoholiserede George (Woody Strode) og Shannon, tager Keoma kampen op mod tyraniet og sine hadefulde brødre.

    KEOMA er en mørk og dyster spaghetti western med en stærk bibelsk symbolik, der leder tankerne hen på dommedag. Et råt og afstumpet univers, hvor kun den hurtigste på aftrækkeren overlever.

    Filmens instruktør Enzo G. Castellari kaldes ikke for ingenting Italiens Sam Peckinpah. De mange actionscener med brutale nedskydninger og mandefald i slowmotion, krydret med opfindsomme kameravinkler, er kræs for filmelskere.
    Engelsk Dolby Surround 2.0
    CinemaScope 2.35:1 - 16:9 anamorphic
    Trailer - Slideshows - Filmografier - Trailershow for andre AWE releases - 8 siders booklet
    Ekstramateriale:

    +
    UNIKT OG ALDRIG TIDLIGERE VIST INTERVIEW MED CASTELLARI
    SPECIELT PRODUCERET TIL ANOTHER WORLD ENTERTAINMENT