FANDO & LIS er Alejandro Jodorowskys første spillefilm. I filmen, der oprindeligt er skrevet af Fernando Arrabal, følger vi Fando (Sergio Klainer) og hans kæreste Lis (Diana Mariscal) på deres rejse gennem et goldt postapocalyptisk ødeland i jagten på den mytiske by, Tar.
Filmen er et avantgardistisk og surrealistisk bombardement af sanserne med et billedsprog så fremsynet, at det er svært at komme i tanke om noget lignende. FANDO & LIS fik oprindeligt premiere på Acapulco Film Festival i 1968, inden den blev forbudt i hjemlandet Mexico.
Alejandro Jodorowsky (f. 1929) er en chilensk-fransk avantgardefilm-mester, multikunstner, forfatter og tegneserieskaber af bl.a. Inkal-sagaen (skrevet i samarbejde med Jean ”Moebius” Giraud). Jodorowsky er i filmkredse primært kendt for sine surrealistiske og kultiske værker som EL TOPO, THE HOLY MOUNTAIN, FANDO & LIS og SANTA SANGRE, men han er også berygtet for sit forsøg på at filmatisere Frank Herberts fortælling DUNE – et projekt som involverede illustratoren Chris Foss, H.R. Giger, Moebius, Pink Floyd og personer som Orson Welles, Gloria Swanson og Salvador Dali. Projektet faldt dog ultimativt til jorden, og blev i 1983 filmatiseret af David Lynch.
Udgives på
Medvirkende
Tekniske detaljer
Undertekster
Trailer, trailershow, slideshow