Skip to main content

Jeg elsker også dig

En af verdens mest respekterede instruktører er tilbage med en af sine stærkeste film længe.

Juliette Binoche medvirkede i sin første film som 19-årig i 1983 og gjorde kometkarriere mindre end fem år senere, da hun fik sit internationale gennembrud overfor Daniel-Day Lewis i Philip Kaufmans ”Tilværelsens ulidelige lethed”. Da havde hun allerede medvirket i Leos Carax’ franske ”Natten er ung”, der nu også fik dansk biografpremiere. Siden fulgte ”De elskende fra Pont-Neuf” og stribevis af øvrige, bemærkelsesværdige franske film, ligesom hun fik tilbudt roller i det store udland kulminerende allerede i 1997 med en Oscar for sin birollepræstation i Anthony Minghellas ”Den engelske patient” og i hjemlandet i særdeleshed som Julie i Krysztof Kieslowskis ”Blå”, en af tiårets største kunstneriske succeser. Hun har aldrig mistet têten som en af Frankrigs absolut førende kvindelige skuespillere.

Binoche spiller den kvindelige hovedrolle som Sara i ”Jeg elsker også dig” overfor den knap fem år ældre Vincent Lindon i rollen som Jean. Lindon debuterede samtidig med Binoche og gjorde sig bemærket på sidelinjen i mange spændende filmdramaer med sin indædte spillestil. Vi så ham første gang på danske lærreder som ung politimand i Jean-Jacques Beineix’ ”Betty Blue” i 1986. Hovedrollerne fulgte snart, men der skulle endnu gå mange år, før vi fik ham at se øverst på plakaten herhjemme. Det skete først i 2010 med Philippe Loirets ”Welcome” fra året forinden. Fred Cavayés ”Alt for hende” fra 2008 fik dansk premiere få måneder senere efterfulgt af Stéphane Brizés ”Mademoiselle Chambon”. Seks gange César-nomineret vandt han endelig den eftertragtede pris for Brizés ”Markedets lov” fra 2015.

’Kærlighed på en knivsæg’ er hvad denne intense kærlighedshistorie handler om. Den skrøbelige kærlighed. Den midaldrende Sara ser sit liv langsomt komme ud af kontrol, da hun pludselig falder for en anden og noget yngre mand, hendes forhenværende kæreste. Tingene kompliceres yderligere af, at denne mand er hendes nuværende livspartners bedste ven, Francois (spillet af Grégoire Colin). Tilmed har Jean også sine hemmeligheder at kæmpe med.

Filmen er instrueret af Claire Denis og skrevet i samarbejde med Christine Angot på baggrund af hendes roman ”Un tournanent de la vie” fra 2018. Det er deres anden film sammen efter ”Luk solskinnet ind” fra 2017, der også havde Binoche i hovedrollen. Claire Denis’ specialitet er netop at udforske de skrøbelige forhold mellem mennesker, hvor selv de mindste begivenheder kan få skelsættende betydning. I ”White Material” fra 2010 var det den stædige kvindes kamp her portrætteret af Isabelle Huppert, mens tragedierne tårnede sig op i ”Svinene” fra 2013, hvor hovedrollen blev båret af Vincent Lindon.

  • Nomineret til Guldbjørnen, Berlin Film Festival – Bedste Film
  • Vinder af Sølvbjørnen, Berlin Film Festival – Bedste Instruktør

Den danske presse

★★★★☆☆
“Juliette Binoche og Vincent London er fremragende”
— Filmmagasinet Ekko
★★★★☆☆
“Juliette Binoche giver en fuldblodspræstation som Sara, der forsøger sig med at skille kærlighed og begær fra hinanden”
— Jyllands-Posten
★★★★☆☆
“Kærligheden er her sat i ganske gribende stævne mellem mennesker, der søger både tosomhed, men også en ro og styrke i sig selv og livet”
— Filmskribenten.dk
★★★★☆☆
“Et smukt og velfortjent comeback for Claire Denis, ja faktisk en af hendes bedste film”
— CphCulture
“To af verdens bedste skuespillere imponerer i mesterinstruktørs trekantsdrama”
— Soundvenue
“Det er svært at tage øjnene fra Juliette Binoche i Claire Denis’ ’Jeg elsker også dig’”
— Information
“Fremragende film”
— Weekendavisen

Den udenlandske presse

“A love triangle of unusually elegant geometry, with multiple romantic histories and phantom futures to be formed from its fragments”
— Variety
“Juliette Binoche and Vincent Lindon are both exquisite”
— Indiewire
“A gripping love triangle”
— The Film Verdict
“An emotional tour de force”
— Frankfurter Rundschau

Detaljer

  • Instruktør
  • Originaltitel
    Avec amour et acharnement
  • Premieredato
    30. januar, 2023
  • Alder
    11 år
  • Spilletid
    117 min.
  • Produktionsår
  • Produktionslande
  • Genrer

Udgives på


Medvirkende


Downloads


Tekniske detaljer

  • Audio
    Fransk Dolby Digital 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE1009
  • EAN
    5709498020099
    DVD

Ekstramateriale

Trailer, Slideshow, Trailershow

Billeder fra filmen