40 års gensidig beundring, kunstnerisk rivalisering og dybt venskab. Som teenagere delte de alt – håb, tvivl, frygt og ambitioner, drømmen om berømmelse og rigdom. At Paul Cézanne kom fra en rig familie og Émile Zola fra en fattig, gjorde ikke nogen forskel. Sammen forlod de Aix en-Provence til fordel for Paris – Montmartre og Batignolles. Der udlevede de det berømte bohemeliv med kvinder, absint og kultur. Men deres liv formede sig forskelligt, og mens Émile fik mere og mere succes med sine skriverier udviklede Paul sig til en ikke helt så vellykket kunstner. Guillaume Canet og Guillaume Gallienne spiller de to franske kulturelle legender: forfatteren Émile Zola og maleren Paul Cézanne i dette smukke 1800-tals drama.
”Cézanne og Zola” er optaget on-location i Frankrig, hvilket gør filmen til et sandt overflødighedshorn af smukke billeder af det klassiske franske landskab.
Ud over at beskrive de to kulturpersonligheders venskab og rivalisering, handler filmen også i stor udstrækning om kvinderne i Paul Cézanne og Émile Zolas liv og den store kontrast i forholdet til deres koner Alexandrine Zola og Hortense Cézanne. Hvor forholdet var tæt og kærligt mellem Émile og Alexandrine, var ægteskabet mellem Paul og Hortense mere præget af accept end af kærlighed.
”Cézanne og Zola” er med andre ord en film om venskab, rivalisering, kultur og kærligheden til kunsten og livet. Alt sammen pakket ind i smukke billeder optaget i et overdådigt landskab og bakket op af fremragende skuespillerpræstationer fra i sær Guillaume Canet og Guillaume Callienne i de to hovedroller.
Udgives på
Medvirkende
Tekniske detaljer
Undertekster
Trailer, Slideshow, Trailershow