Lærerværelset

Tysklands Oscar-bidrag 2024!

Carla Nowak (29) er en ung folkeskolelærer, der underviser 7. klasse i gymnastik og matematik. Forskellen på Carla og så mange andre er hendes idealistiske tilgang til lærergerningen, men en række tyverier gør livet surt for alle på lærerværelset. Da en dreng med tyrkisk baggrund bliver anklaget og groft ydmyget foran hele klassen, beslutter Carla sig for at undersøge sagen nærmere. Ved hjælp af kameraet på sin computer og til alles overraskelse, viser det sig, at tyven måske i virkeligheden nærmere er sekretæren Friederike Kuhn (47), men her opstår så det helt store dilemma. Friederike er nemlig mor til en af hendes dygtigste elever, Oskar på 13 og det er ikke det eneste, for hvor langt kan man i virkeligheden tillade sig at gå?

Carla indser hurtigt, at situationen er ved at løbe helt løbsk. Friederike reagerer ganske overraskende på konfrontationen og Carla må også tage sig af situationen, hun har skabt i forhold til Oskar, hvis klassekammerater er begyndt at kalde ham for søn af en tyv. På den ene side føler hun sig stadigt mere isoleret i forhold til sine kollegaer, på den anden side må hun konfrontere sig selv med den psykologiske belastning, hun har skabt for drengen og søger i samråd med skolens ledelse at finde en løsning på den nærmest umulige situation, de alle er havet i. Metoden kan vise sig endog særdeles kompliceret og sætter ild til en ophedet debat i forhold til sandhed og retfærdighed.

Filmen er baseret på instruktør Ilker Çatak og co-manuskriptforfatter Johannes Dunckers personlige oplevelser på samme skole.

I hovedrollen ses Leonie Benesch, kendt fra de markante serier “Babylon Berlin”, “The Crown” og “Jorden rundt i 80 dage” samt Michael Hanekes dobbelt Oscar-nominerede “Det hvide bånd” foruden Vadim Perelmans “Persiske lektioner”.

  • Vinder af 5 German Film Awards 2023 for Bedste Film, Bedste Instruktion, Bedste Manuskript, Bedste Kvindelige Skuespiller og Bedste Klip.
  • Vinder af Label Europa Cinemas, Art House Cinema Award – Bedste Film, Panorama, Berlin Film Festival 2023.
  • Nomineret til 2 European Film Awards.

Den danske presse

★★★★★★
“Uforglemmelig film forandrede mit blik på livet.”
— Soundvenue
★★★★★★
“Tysklands Oscar-bud er fænomenalt udført… fabelagtigt manuskript”
— Filmmagasinet Nosferatu
♥♥♥♥♥♡
“Skarp, velfortalt… nådesløst realistisk fra start til slut.”
— Politiken
★★★★★★
“En helt igennem sublim indsats.”
— Lolland-Falsters Folketidende
★★★★★☆
“En af årets bedste film… et nervepirrende, tysk pragtværk.”
— Avisen Danmark
★★★★★☆
“Må skrives på pensumlisten som en af årets vigtige film.”
— Filmmagasinet Ekko
♥♥♥♥♥♡
“Leonie Benesch leverer en sitrende og stærk præstation.”
— ALT for damerne
★★★★★☆
“Intens spænding… fremragende tysk drama.”
— Jyllands-Posten
★★★★★☆
“En seriøs og sober film for voksne… man imponeres.”
— Berlingske
★★★★★☆
“En medrivende film”
— Kulturinformation
★★★★★☆
“Ikke overraskende er Leonie Benesch eminent.”
— Kulturbunkeren
“På én gang en meget vedkommende, uhyre spændende og ganske uforudsigelig film.”
— Information
“Så spændende som nogen thriller. Kort sagt: en 12-tals film.”
— Kulturkapellet

Detaljer

  • Instruktør
  • Originaltitel
    Das Lehrerzimmer
  • Premieredato
    22. januar, 2024
  • Alder
    7 år
  • Spilletid
    95 minutter
  • Produktionsår
  • Produktionslande
  • Genrer

Udgives på


Medvirkende


Tekniske detaljer

  • Audio
    Tysk Dolby Digital 2.0 & 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE1043
  • EAN
    5709498020433
    DVD

Ekstramateriale

Trailer, Slideshow, Trailershow

Billeder fra filmen