I et tophemmeligt mexicansk fængsel findes der et pengeskab, der rummer nogle yderst følsomme oplysninger, som CIA vil gøre alt for at få fat på. For at undgå en konflikt mellem USA og Mexico hyrer de den smarte tyv, Jack (Dolph Lundgreen). Han skal trænge ind i fængslet og udføre det beskidte arbejde, men hvad han ikke ved, er, at pengeskabet også indeholder bunkevis af penge, der er konfiskeret fra Mexicos mægtigste narkokartel… Et kartel, der er klar til at gøre hvad som helst for at få sine blodpenge tilbage.