Dette Oscar- og Golden Globe-nominerede drama udspiller sig i den georgiske Kaukasus-provins Abkhasien i efteråret 1992, hvor abkhaserne med hjælp fra russerne kæmper for at frigøre sig fra Georgien.
Mellem skovklædte bakker ikke langt fra Sortehavet ligger en lille by, hvor langt de fleste indbyggere er flygtet. Tilbage er kun den ældre mand Ivo og hans nabo Margus, der ejer en mandarinplantage.
Margus ønsker også at rejse, men ikke før han har høstet sine mandariner. Ivo deler ikke hans bekymringer om mandarinerne midt i en krigstid, men hjælper alligevel til med at bygge trækasser til frugterne og med at høste indtil hjælpen forhåbentlig kommer. Og krigen nærmer sig… En dag er der skyderier ude på markerne og Ivo finder en overlevende, der viser sig at være en kaukasisk mand, Ahmed. Da de er ved at begrave de døde georgiere, ser de, at en af soldaterne stadig er i live og tager også denne mand med hjem for at pleje hans sår. Således er der nu to fjender under samme tag, Ahmed og Niko. Ahmed er fast besluttet på at dræbe Niko, men Ivo insisterer på, at ingen skal komme til skade i hans hjem. Intensiteten tiltager og kulminationen afventer, da russiske soldater en morgen kører op foran huset.
Udgives på
Medvirkende
Tekniske detaljer
Undertekster
Trailer, trailershow og slideshow