Monster

Kore-edas prisbelønnede skæbnefortælling!

Saori har mistet sin mand og er derfor alene med sin søn, Minato, der går i 5. klasse. En helt almindelig dreng, som pludselig begynder at opføre sig underligt. Drengen lader forstå, at det skyldes en konflikt med hans lærer, hr. Hori, som han siger, har overfaldet ham både fysisk og verbalt. Et møde med bl.a. skolens rektor og den involverede lærer gør kun forvirringen større. I klasseværelset går der også ting for sig. Venskabet mellem kammeraterne er ikke det bedste. Noget tyder på, at den lidt mindre dreng, Yori, bliver mobbet. Hori ser Minato som en aggressor og griber ind, men i virkeligheden forholder det sig nærmere omvendt. Overbevist om det modsatte har Minatos mor opsøgt Yoris forældre, som ikke er hjemme. I stedet møder hun en dreng, der ganske overraskende omtaler hendes søn i stærkt rosende vendinger. Minato selv er skræmt over situationen og decideret bange for sin lærer men måske allermest sig selv.

En af verdens travleste skabere af stor filmkunst, Hirokazu Kore-eda, var for andet år i træk nomineret til Guldpalmen i Cannes for bedste film. Det blev i år til en Queer Palm, mens den fornemme pris for bedste manuskript gik til Yûji Sakamoto.

Med MONSTER har Kore-eda ikke vendt blikket mod horrorfilm, men nærmere ind i os selv med en kantet skæbnefortælling, der ved at følge tre forskellige spor udlægger en historie vidt forskelligt alt efter øjnene, der ser: Mor, søn og skolelærer.

  • Nomineret til Guldpalmen – Cannes Film Festival 2023
  • Vinder af Queer-palmen – Cannes Film Festival 2023
  • Vinder for bedste manuskript – Cannes Film Festival 2023

Den danske presse

★★★★★★
“Japanske ”Monster” er en sindrigt konstrueret og overdådig film, der viser samme situation fra tre forskellige, men troværdige vinkler.”
— Kristeligt Dagblad
♥♥♥♥♥♡
“Spørgsmålene hober sig op, og det er netop meningen med ’Monster’, der ikke er bleg for at spille publikum et puds.”
— Politiken
★★★★★☆
“Japansk mester er tilbage i topform.”
— Soundvenue
★★★★★☆
“Monster er lige så smuk, som den er dragende i sin fortælling.”
— Jyllands-Posten
★★★★★☆
“Hirokazu Kore-eda forstår virkelig at lave vidunderlige, anderledes fortællinger.”
— Filmmagasinet Nosferatu
★★★★★☆
“Monster er en film, som skal opleves på egen krop.”
— Ordet
★★★★★☆
“’Monster’ er kort fortalt et dybfølt drama, der skildrer både sine karakterer og sit miljø med stor overbevisning, hvor både barndommen og voksenlivet gøres levende og relaterbart.”
— Filmskribenten.dk
★★★★★☆
“Den japanske instruktør Hirokazu Kore-eda har endnu engang formået at skabe en rørende, unik og åndelig fortælling.”
— Cinemaonline.dk
★★★★☆☆
“Den japanske mesterinstruktør Kore-eda har skabt en gådefuld og rørende mosaik, der gradvist blotlægger personernes forbrydelser og livsløgne.”
— Filmmagasinet Ekko
★★★★★☆
“Monster skriver sig ind i Kore-edas imponerende kvalitetsrus, der også denne gang imponerer med en intelligent og lavmælt fortælling.”
— Moovy
★★★★☆☆
“En filmisk ode til nænsomheden.”
— Cphculture
“Kore-eda har begået et mesterværk om barnets kamp for at være sig selv.”
— Information

Detaljer

  • Instruktør
  • Originaltitel
    Kaibutsu
  • Premieredato
    26. februar, 2024
  • Alder
    7 år
  • Spilletid
    122 minutter
  • Produktionsår
  • Produktionslande
  • Genrer

Udgives på


Medvirkende


Downloads


Tekniske detaljer

  • Audio
    Japansk Dolby Digital 2.0 & 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE1030
  • EAN
    5709498020303
    DVD

Ekstramateriale

Trailer, Slideshow, Trailershow

Billeder fra filmen