Professor Bieliks Hemmelighed

Kacper er en skolelærer i fyrrerne og elsket af eleverne for hans alternative undervisningsmetoder. Men efter et tragisk biluheld, sker der noget med Kacper. Langsomt begynder ting at blive mere og mere sløret, og en specialist bekræfter hans frygt: Han er langsomt ved at miste synet.
Af frygt for at miste sit job prøver han at skjule sin lidelse. Han udnævner en elev til at skrive på tavlen for ham, og giver skolens pedel en flaske vodka for at lave særlige nøgler til ham, som er lidt større end alle de andre læreres. Men hans skuespil er et kapløb med tiden, og verden er bogstavelig talt ved at forsvinde for øjnene af ham. Men hans elskede elever har ikke tænkt sig at opgive ham så let. Og da en af de kvindelige lærere forelsker sig i Kacper, har han for alvor en grund til at se virkeligheden i øjnene!

Professor Bieliks hemmelighed er baseret på en sand historie, og er en både sjov og gribende fortælling om menneskets evne til at overkomme selv de største forhindringer. Filmen vækker både minder om Døde poeters klub og det franske hit De urørlige i sin bramfri og komiske tilgang til at behandle en alvorlig lidelse.

Filmen vandt den prestigefyldte Jurypris på filmfestivalen i Shanghai og har i hjemlandet allerede solgt over 300.000 billetter.

Detaljer

  • Instruktør
  • Originaltitel
    Carte Blanche
  • Premieredato
    4. august, 2016
  • Alder
    15 år
  • Spilletid
    102
  • Produktionsår
  • Produktionslande
  • Genrer

Udgives på


Medvirkende


Tekniske detaljer

  • Audio
    Polsk Dolby Digital 2.0 & 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE0621
  • EAN
    5709498016214
    DVD

Ekstramateriale

Trailer, trailershow, slideshow