Apocalypse Now: Final Cut

DEN NYE VERSION AF HISTORIENS BEDSTE KRIGSFILM – DER NU FREMSTÅR PRÆCIS, SOM FRANCIS FORD COPPOLA ØNSKER DET!

Det er nu 40 år siden, at krigsfilmen, der af mange betegnes som historiens bedste, havde premiere – Francis Ford Coppolas APOCALYPSE NOW!

Men filmen har aldrig tidligere været vist, som Coppola selv ønskede det – før nu.

Under Vietnam-krigen sendes den amerikanske efterretningsofficer Benjamin L. Willards (Martin Sheen) på en hemmelig mission. Han skal opspore og likvidere den gale oberst Kurtz (Marlon Brando), der skjuler sig dybt inde i Cambodjas jungle, hvor han har etableret sig med sin egen hær af indfødte. Det bliver en rejse gennem krigens helvede og en indre rejse til sindets afkroge.

”Apocalypse Now” er belønnet med ikke mindre end to Oscar-statuetter og nomineret til yderligere seks. Filmen har ligeledes vundet Guldpalmen, tre Golden Globes, to BAFTA-priser og utallige andre udmærkelser.

Filmen er instrueret af den femdobbelte Oscar-vindende mesterinstruktør Francis Ford Coppola (bl.a. Godfather-trilogien) og byder på en perlerække af skuespillere i form af bl.a. Marlon Brando, Martin Sheen, Dennis Hopper, Harrison Ford og Robert Duvall.

OM ”THE FINAL CUT”:
Den nye endegyldige version havde verdenspremiere i Cannes i år, hvor den høstede stående ovationer, og hvor den 40 år tidligere vandt Guldpalmen. Hen over efteråret og vinteren 2019/2020 vil den indtage biografer verden over, med helt ny og banebrydende lyd, som vil være med til at give biografgængerne den ultimative oplevelse af filmen. Der er også lagt et enormt stykke arbejde i at renovere billedet i 4K ultra-HD.
Derudover har Coppola selv klippet filmen om, således at spilletiden nu er på tre timer – altså godt og vel en halv time længere end den oprindelige version, men dog kortere end ”Apocalypse Now: Redux”-versionen fra 2001, der indeholdt 49 minutter af bortklippede scener. Scener, som mestendels var med til at sænke filmens tempo, og gøre ”Redux”-versionen til en langsommelig affære.
Det er der rådet bod på med denne nye – og ubetinget bedste – udgave af filmen. Forvent at blive blæst omkuld af Coppolas nye version.

Detaljer

Udgives på


Medvirkende


Tekniske detaljer

  • Audio
    Engelsk Dolby Digital 2.0 & 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE0889
  • EAN
    5709498018607898
    DVD

Ekstramateriale

INTRODUKTION TIL FINAL CUT AF FRANCIS FORD COPPOLA, TRAILERS (1979 TEASER & THEATRICAL TRAILER + FINAL CUT TRAILER)