Climax

EN NY OG BANEBRYDENDE FILM AF GASPAR NOÉ, INSTRUKTØREN BAG ”IRREVERSIBLE”, ”ENTER THE VOID” OG ”LOVE”.

I midten af 90’erne samles 20 dansere i en trænings-camp på en nedlagt kostskole midt ude i skoven. Efter endt træning mødes de omkring en stor bowle sangria. Snart tager stemning en uventet drejning og efterhånden, som natten skrider frem, tager vanviddet til. Det går hurtigt op for dem, at de er blevet ”drugged”. Mens nogen er i paradis, udvikler natten sig til et helvede for de fleste andre.

CLIMAX, der er baseret på virkelige hændelser, kan bedst beskrives som en kompromisløs og visuelt udfordrende skildring af Sodoma og Gomorra.

CLIMAX er instrueret af den argentinskfødte instruktør Gaspar Noé, der er kendt og berygtet for sin innovative, provokerende, grænseoverskridende og hårdtslående stil.
Noé debuterede i 1998 med thrilleren ”I Stand Alone”, men slog igennem internationalt med den banebrydende ”Irreversible” i 2002, der med sin nytænkende opbygning (historien er fortalt omvendt kronologisk) og kvalmefremkaldende voldtægtssekvens, printede sig ind på nethinderne hos biografgængerne og i hjerterne på anmelderne. Siden fulgte den psykedeliske ”Enter the Void”, inden han i 2015 instruerede den temmelig erotiske ”Love”.

CLIMAX har været præsenteret på adskillige festivaler og har høstet store roser – de største på Filmfestivalen i Cannes, hvor den blev belønnet med ”Directors Fortnight”-prisen.

Filmen var ydermere blandt de sidste fem kandidater til at repræsentere Frankrig ved næste års Oscar-uddeling, men måtte se sig slået af Emmanuel Finkiels ”La Douleur”.

Vises i
Empire Bio, Øst for Paradis, Nicolai Biograf & Cafe, Vester Vov Vov, Valby Kino, Gloria m.fl. Den lille biograf i Esbjerg (20.01.2019), Cafe Biografen i Odense

Den danske presse

★★★★★☆
“Den finder en balance, og formår i samme ombæring at skabe sit helt eget frygtindgydende og smukke univers”
— Ordet
★★★★★☆
“Gaspar Noés LSD-orgie er et rent hedonistisk helvedestrip”
— Soundvenue
★★★★★☆
“Et imponerende psykedelisk mareridt”
— Cinemazone
★★★★★☆
“Climax er en hvirvelvind af fantastisk kameraarbejde og smukt koreograferede sekvenser, der indfanger dans og ekstase til perfektion”
— Ordets Filmpodcast

Detaljer

Udgives på


Medvirkende


Tekniske detaljer

  • Audio
    Fransk Dolby Digital 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE0825BIO