Skip to main content

Filmtyven

33 år efter Cinema Paradiso kommer der en ny film, som vil tryllebinde publikums hjerter.

FILMTYVEN er historien om den 9-årige Samay, der bliver fuldstændig tryllebundet, da han første gang sniger sig indenfor i biografens mørke og oplever den eventyrlige verden, der udspiller sig oppe på lærredet. Stik mod sin fars vilje rejser han uden tilstrækkelig med penge på lommen gentagne gange med toget ind til den større naboby i det vestlige Indien, hvor filmtemplet Galaxy åbenbarer sig. Samays far driver et lille te-hus på stationen, som han skal smyge sig udenom, så rejsen er en lille udfordring i sig selv. Sine få penge tjener drengen ved at sælge de varme drikke til passagerne, når dagens beskedne antal tog gør stop ved stationen. Hans mor forsyner ham altid med en god og solid madpakke og da det efter nogle begyndervanskeligheder lykkedes ham at nå op til 35mm-apparaterne i den forjættede biograf, får han lov at se film gratis, hvis han i bytte udveksler sine medbragte lækkerbidskener. Operatørrummet er gammelt og salen støvet, men hvad gør det, når film skaber det lys, drømme er gjort af?

FILMTYVEN er skabt med stænk af Mira Nairs SALAAM BOMBAY og Danny Boyles SLUMDOG MILLIONAIRE i sin fortælling om den lille drengs ukuelige vilje til at vinde sin drøm. Filmen er instrueret af Pan Nalin, som i 2002 skabte SAMSARA, der blev en betragtelig succes på de danske biograflærreder og internationalt vandt adskillige priser for bedste film. FILMTYVEN når endnu bredere rundt i verden med en placering på Oscar shortlist 2023 for bedste internationale film som det hidtidige højdepunkt.

  • Indiens officielle Oscar-bidrag 2023.

Den danske presse

★★★★★☆
“Den indiske Oscar-kandidat FILMTYVEN fremstår som en uforfalsket hyldest til filmmediet i stil med “Et sekunds lykke” og “Mine aftener i Paradis”. Men den rummer også en stærk menneskelig historie om overlevelse i en barsk verden.”
— Cphculture.dk
♥♥♥♥♡♡
“Det er en både charmerende og nostalgisk kærlighedserklæring til filmmediet.”
— Politiken
★★★★☆☆
“Fuld af fortælleglæde. Indisk coming-of-age-drama formidler filmmediets forunderlige tiltrækningskraft gennem en egenrådig fattig 9-årig drengs øjne og venskab med en biografoperatør.”
— Jyllands-Posten
★★★★☆☆
“En smuk beretning om hvor stærk passion kan være.”
— Kristeligt Dagblad
★★★★☆☆
“Indisk kærlighedserklæring til filmmediet er i sine bedste øjeblikke en fantastisk oplevelse af uforfalsket magi.”
— Filmmagasinet Ekko
“Filmtyven er en på flere måder smuk film, som fortjener at blive set.”
— Information

Detaljer

  • Instruktør
  • Originaltitel
    Chhello Show
  • Premieredato
    4. september, 2023
  • Alder
    7 år
  • Spilletid
    107
  • Produktionsår
  • Produktionslande
  • Genrer

Udgives på


Medvirkende


Downloads


Tekniske detaljer

  • Audio
    Gujarati Dolby Digital 5.1
  • Format
    Widescreen 16×9

Undertekster

  • Katalog nr.
    AWE0990
  • EAN
    5709498019901
    DVD

Ekstramateriale

Trailer, Slideshow, Trailershow

Billeder fra filmen